Vi finder de bedste priser på taletid i Danmark

Velkommen til taletidspriser.dk – stedet, hvor du kan finde de bedste priser og vilkår på mobilabonnementer, så du kan få masser af taletid.

Her på siden får du adgang til vores landsdækkende research af mobilabonnementer og taletidskort. Her får du et lynhurtigt overblik over markedet for taletid, og kan frit vælge mellem de forskellige løsninger, så du kan lande et abonnement, der passer perfekt til dit behov.

Taletidsprisen er presset helt i bund

I Danmark finder du et bredt udvalg af forskellige selskaber, der tilbyder mobilabonnementer. Konkurrencen på markedet er derfor stor – og det giver dig som forbruger af taletid på mobilen en fordel, når du skal finde et godt abonnement.

Den store konkurrence har først og fremmest en effekt på priserne. I Danmark udgør prisen på taletid på mobilen faktisk en af de mindste poster i danskernes budget. Det er slet ikke unormalt, at man for en hundrede kroner i måneden kan få fri taletid på mobilen.

Årsagen til de lave taletidspriser skal ikke kun findes i konkurrencen på det danske marked, men også i kapaciteten på det danske mobilnet. Med årene er mobilnettet i Danmark nemlig blevet udviklet og udvidet så meget, så almindelige mobilopkald nu trækker en forholdsvis lav kapacitet på mobilnetværket. Tænk fx bare på hvor meget data, du trækker ud af masterne med streaming af en film-serie, eller med et videoopkald. I det samlede billede fylder almindelige telefonopkald mindre og mindre i vores samlede belastning af netværket.

De lave priser på taletid er kommet for at blive. Men de lave priser betyder selvfølgelig ikke, at det er ligegyldigt hvilket selskab, du køber taletid fra. For der findes mange selskaber, der tilbyder taletid langt billigere end andre. Det er dem, du her på siden får et overblik over.

Mobilt bredbånd bruges af stort set alle der har en mobil i dag og derfor er det også vigtigt at man kigger på, hvor meget data man bruger, og kigger på hvilken datapakke du får med på din aftale. Her kan du få mere viden om data og mobilt bredbånd til mobilen.

De store selskaber opkøber de små

Gennem årene er der kommet utallige små selskaber ind på markedet i Danmark, der udbyder deres egne mobilabonnementer. Dette har været med til at sætte skub i konkurrencen. Men det har også afledt, at mange af de store udbydere af mobilabonnementer har opkøbt mange af de små.

Konkret betyder det, at de gode taletidsvilkår, du engang kunne have fået fra de mindre mobilselskaber, i dag er blevet gjort tilgængelige i de store udbyderes abonnementer. Nu er det ikke længere tilstrækkeligt for de store udbydere af mobilabonnementer blot at have et stærkt brand. Gode abonnementsløsninger til gode priser og øvrige vilkår er blevet en kerneparameter, som kunderne vælger udbyderne til og fra på.

Taletidskort vs. abonnementer

Engang var taletidskort lige så udbredt som abonnementer. Du ved, taletidskort – de fysiske kort, som du altid kunne finde ved skranken og kasserne i de fleste kiosker og butikker.

I dag kan det godt være sværere at finde de fysiske taletidskort i butikkerne. Men de findes altså endnu.

Hvornår ved du, om det bedste for dig er at vælge et taletidskort frem for et regulært mobilabonnement?

Konkret handler det om dit forbrug og dit behov. Hvis du har et stort mobilforbrug – altså, hvis du ringer meget, sender mange SMS’er og MMS’er, og hvis du surfer meget på nettet på din mobil – så er et abonnement at foretrække. Her får du de største og bedste pakkeløsninger til lave månedlige abonnementspriser.

Men hvis dit forbrug derimod ligger i den lavere ende, så kan taletidskort stadig godt komme på tale. Typisk finder du nemlig ikke mobilabonnementer langt under 100 kr. pr. måned – og hvis du ved, at du forbruger mobilen for mindre, så er der penge at spare med et taletidskort.

Stort forbrug: Køb et abonnement

Med stort set alle mobilabonnementer i dag får du en samlet pakke af services, der giver dig mulighed for at udnytte din mobiltelefon til fulde. I et mobilabonnement får du typisk:

  • X antal timers tale – eller fri tale
  • Fri SMS og MMS
  • X antal GB data

Som du kan se er det blevet normalt, at der ikke længere er noget øvre loft over antallet af SMS’er og MMS’er, som du kan sende med et mobilabonnement. Hvis du er storforbruger af SMS’erne, og gerne vil spare penge, så kan et mobilabonnement altså hurtigt komme på tale.

Men der, hvor det virkelig batter med et mobilabonnement, er hvis du enten taler meget på mobilen, eller surfer rundt på nettet hver dag. Abonnements-pakkerne kommer nemlig i forskellige størrelser og varianter, så du nemt kan vælge et abonnement, der passer perfekt til dit forbrug.

Lavt forbrug: Skaf en forbrugsbaseret løsning

Hvis du ikke har et stort mobilforbrug, så kan taletidskort altså komme på tale. Men det kan også være, at du kan nøjes med et abonnement, der primært er forbrugsbaseret.

Og disse abonnementer findes også stadig i Danmark.

Med et forbrugsbaseret mobilabonnement får du en løsning, hvor du typisk betaler et fast, lavt beløb pr. måned for selve abonnementet. Derudover betaler du konkret for hver SMS og MMS, du sender, og for hvert minut, du taler i telefon. Du kan også få forbrugsbaserede abonnementer, der takserer dig for den mængde data, du forbruger, frem for at give dig en pakke, du frit kan bruge af. 

Endelig kan du med et forbrugsbaseret abonnement også gå ind og sætte et loft over dit forbrug. Vi kender alle sammen nogen, der tilbage i mobiltidernes morgen har modtaget regninger på flere tusinde kroner, fordi et barn i skjul havde brugt nattetimerne på at surfe rundt uden forældrenes kendskab til det. Og hvis du fx ikke ønsker dig at betale mere end 200 kr. pr. måned for dit forbrug på mobilen, så kan et loft spare dig for bekymringerne for næste måneds regning.

Taletidspriser.dk giver dig et overblik over løsninger

Uanset om du ønsker dig et taletidskort, eller et forbrugsbaseret abonnement til din mobil, så kan du få et fremragende overblik over løsninger her på siden. Vi gør det nemt for dig at komme videre i teksten, og spare penge på mobilen – uden bekymringer.